Langeeng 21
2620 Albertslund
tlf.: 61 66 13 98
kontakt@anetteskov.dk
www.anetteskov.dk
Ære være Walther! - det var den schæferhund, som min morfar fortalte om, når vi var kommet i seng i bedsteforældrehjemmet i Jorløse… det er meget længe siden, men det var sådan, jeg fik skolet mine ører.
Selv fortæller jeg "un peu de tout". Det er en fortællings krumtap eller pointe, der trækker mig til, snarere end det er en bestemt genre. Jeg er cand.mag. i litteratur og fortæller gerne med litterært forlæg: Bjørnson, Blixen, Kieslowski, HCA f.eks. Finder også selv på noget eller giver krop til en pointe, jeg har opsnappet et eller andet sted. Jeg er kirke- og kulturmedarbejder i Birkerød Kirke og bibelhistorier har jeg derfor masser af.
Arrangerer også børnegudstjenester (Gud og Spaghetti) til højtiderne og over mange temaer: Lys, Død, Engle, Dåb, Bøn, Menneskehjerter - jeg synes også, at det er sjovt at skrue noget sammen ud fra et givent tema og gerne i samarbejde med dig.
Udbyder også fortællekurser for børn og voksne.
Se mere på www.Anetteskov.dk