Klakkebjerg 30
2750 Ballerup
tlf. : 32 95 32 39
historiefortaelleren@historiefortaelleren.dk
www.historiefortaelleren.dk
Børn elsker historier
Børn elsker at få fortalt historier, de gribes af nuet og lader fantasien arbejde. De kommer ind i en spændende verden, hvor alting kan ske. Historierne er livsbekræftende og giver børn lyst til at undersøge den verden, de lever i. Mange eventyr og historier er fra andre verdensdele, hvor ting er anderledes og gøres forskelligt fra deres eget liv. Det finder børn spændende og tiltrækkende. Samtidig har disse fremmede eventyr de samme moralbegreber som dem, der er i danske folkeeventyr, og de er derfor udviklende for børnenes moralske udvikling. Ved hjælp af de konflikter, der ofte ligger gemt i eventyret, får børene eksempelvis mulighed for at tage stilling til, hvad der er rigtig og forkert.
Man hører ofte voksne fortælle, om den store oplevelse, det har været at få fortalt historier som barn. Derfor er det vigtigt at børn får fortalt, da disse stunder er nogle, de husker resten af deres liv.
Der fortælles ved hjælp af krop og stemme. Dette giver en særlig god kontakt til børnene, som de holder meget af. De oplever historiefortællingens kvaliteter på nærmeste hold.
Lad dig forføre af en Fe eller bortføres af en Trold ...
Historiefortælling er, når et menneske tryllebinder og fastholder andre mennesker med sine ord og med sit nærvær, fører dem ind i en ”verden”, der ikke eksisterede for få øjeblikke siden. Historiefortælling skaber en række af billeder og oplevelser der holder længe efter at tilhøreren har forladt rummet.
Historiefortælling tager tilhøreren med ind i en verden, der er kendt og ukendt på samme tid. Kendt, fordi det er tilhøreren selv, der ud fra det fortalte danner billederne og i stor udstrækning selv kender til de konflikter, som hovedpersonen befinder
sig i. Ukendt, fordi fortællingerne ofte forgår i en anden verden, hvor man kan møde modige helte, lede skurke, skønne prinsesser og stolte konger. Historiefortælling er et godt udgangspunkt, hvis man vil have gode oplevelser der rækker længere.
Mangler I et festligt indslag til jeres event, konference, kursus, firmaskovtur, på jeres højskole eller til jeres fest, kommer jeg gerne med en fortælling eller to. Fortællingerne kan sammensættes, så de passer til situationen.
Der kommer hele tiden nye fortællinger og historier til mit nuværende repertoire, og jeg fortæller gerne den historie, som I lige står og savner.
Kontakt mig og vi taler om det