Vedtægter
  1. Hjemsted stk. 1 Byens Fortællere er en selvstændig idealistisk forening, med hjemsted i København og Frederiksberg kommuner, og er som forening medlem af andelsforeningen Byens Børn.
  2. Formål stk. 1 Foreningens formål er at udbrede den mundtlige fortælling gennem fortællearrangementer, festivaler, samt gennem afholdelse af kurser for fortællere og andre interesserede.
  3. Medlemmer stk. 1 Byens Fortællere er åben for alle interesserede stk. 2 Medlemskab forudsætter at kontingent er betalt. Strikketøjet kan afvise en indmeldelse, når særlige forhold giver anledning til dette. Strikketøjets beslutning kræver dog, at mindst 4 strikketøjsmedlemmer har stemt for at afvise indmeldelsen. En afvisning skal fremlægges på førstkommende generalforsamling såfremt afviste ønsker dette. stk. 3 Medlemskontingent fastsættes for et år af gangen på ordinær generalforsamling i maj måned. Stemme- og taleret har kun medlemmer med gyldigt medlemskab. Der betales for et år af gangen. Ændring af kontingent sker på ordinær generalforsamling i maj. stk. 4 Når et medlem er i kontingentrestance efter 2 måneder, betragtes vedkommende som udmeldt af foreningen. stk. 5: Årskontingent gælder til nyt udskrives efter ordinær generalforsamling i maj. Nye medlemmer indmeldt efter 1. december betaler ½ kontingent frem til ordinær generalforsamling.
  4. Bestyrelse stk. 1 Bestyrelsen kaldes "Strikketøjet" stk. 2. Strikketøjet skal bestå af 5 fuldgyldige medlemmer og 2 suppleanter. Strikketøjets medlemmer vælges for 2 år af gangen. Disse vælges på ordinær generalforsamling. Giver særlige omstændigheder anledning til aftræden i utide, overgår posten til 1 suppleant frem til førstkommende ordinære generalforsamling. stk. 3 Under strikketøjsmøder har de 5 fuldgyldige medlemmer 1 stemme hver. stk. 4 Såfremt der kun er lige antal til stede, er formandens stemme udslagsgivende ved stemmelighed. stk. 5 Strikketøjet er ansvarlig for at protokol føres ved strikketøjsmøder, på fortælletræf samt generalforsamlinger. stk. 6 Formand og sekretær vælges i lige år. Kasserer og 2 ordinære medlemmer vælges i ulige år. Suppleanter vælges for 1 år ad gangen. Strikketøjet udpeger næstformand senest på førstkommende strikketøjsmøde efter ordinær generalforsamling. stk. 7 Der afholdes minimum strikketøjsmøder før hvert fortælletræf samt inden generalforsamling. stk. 8 Et af strikketøjets medlemmer har ansvar for foreningens kassebeholdning (kasserer). Formanden aflægger årsberetning på ordinær generalforsamling, - herunder budget for sidste regnskabsår. stk. 9 Strikketøjets primære opgave er at varetage foreningens drift. Strikketøjet er ansvarlig for udsendelse af informationer af almen interesse for medlemmer. Dog forbeholder strikketøjet sig ret til at behandle udvalgte sager fortroligt, såfremt det skønnes nødvendigt af hensyn til foreningens almene interesse eller på baggrund af enkelte medlemmers indtrængende ønske. stk. 10 Strikketøjet er ansvarlig for, at relevante informationer udsendes inden hvert fortælletræf, hvor aktiviteter og kurser samt andre, for medlemmerne relevante informationer, annonceres.
  5. Intern kommunikation stk. 1 Kassereren og redaktør af Fjeren opdaterer løbende hinanden om ind- og udmeldelser. Redaktøren er samtidig ansvarlig for, at alle medlemmer får Fjeren. stk. 2 Medlemsliste opdateres af et medlem af strikketøjet og denne sikrer kontinuerlig ajourføring. Medlemsliste udsendes minimum 2 gange årligt til alle medlemmer.
  6. Generalforsamling: stk. 1 Ektraordinær generalforsamling afholdes, når strikketøjet skønner det påkrævet eller når to trediedele af medlemmerne ønsker det. stk. 2 Generalforsamling indkaldes med min. 2 ugers varsel. Indkaldelsen skal være skriftlig og ledsaget af dagsorden. stk. 3 Indkomne forslag skal forelægges skriftligt, så de kan udsendes sammen med dagsordenen. stk. 4 Dagsorden på ordinær generalforsamling skal indbefatte følgende punkter: 1: Valg af dirigent, referent samt stemmetæller 2: Formanden aflægger årsberetning 3: Forelæggelse af afsluttet regnskab til medlemmernes godkendelse, herunder forslag til nyt budget for det kommende år samt fastsættelse af kontingent. 5. Valg til strikketøjet. Valg af 2 suppleanter. Valg af intern revisor. Valg af redaktør til Fjeren. stk. 5, stk. 1 Ændring vedtægter kan ske på enhver lovlig indkaldt generalforsamling når min. To tredjedele af de afgivne stemmer er for forslaget. stk. 2 Nye paragraffer kan tilføjes som nævnt i 6 stk 5.
  7. Regnskab Stk. 1 Kassereren er ansvarlig for at regnskabet opfylder gældende dansk lov.. stk. 2 Ved udgangen af regnskabsår udarbejder kassereren afsluttet regnskab for sidste regnskabsår. Dette gennemgås af min. 1 intern revisor. stk. 3 Kassereren udarbejder i samarbejde med strikketøjet budgetforslag for kommende regnskabsår inden ordinær generalforsamling. Dette skal udsendes min 2 uger før denne til alle fuldgyldige medlemmer. stk. 4 Kassereren skal fremlægge ½årligt regnskab for strikketøjets medlemmer. stk. 5 Kassereren har ret til registrere medlemmer med navn og adresse. Senest ændret på ordinær generalforsamling 13/5 2000